Nye tasker, ferie og glæde over uddannelsessted! :D

Så er det igen blevet tid til lidt nyt herfra 🙂

Siden sidst har jeg fået færdiggjort 2 tasker. Den ene er af guld kaffeposer (BKI) og den anden er af blandede Haribo slikpapirer.

Den guld er meget nem og ligetil, da den ligner de fleste andre tasker jeg har lavet – se den her:

 

Tasken af Haribo er dog noget meget nyt for mig 🙂 .. Den er lavet på en helt anden måde, og kommer derfor til at se således ud:

Dog er jeg ikke helt tilfreds med påsyningen af lynlåsen :/ .. Kan vel kun sige og håbe, at øvelse gør mester 😉 Uanset hvad synes jeg egentlig at resultatet er blevet meget godt – den har en perfekt størrelse til make-up taske eller måske til brug som penalhus – hvem ved? 🙂

 

I lørdags kom vi hjem fra en uge i Alanya, Tyrkiet – og jeg tør godt sige så meget som at jeg allerede savner varmen og poolen. Det var bare super herligt 😀 .. Der er faktisk ikke ret meget at sige om ferien, andet end at vi nød bare at slappe af ved poolen/i solen samt at gå ind til byen og bruge penge efter aftensmad på hotellet. Værelset, på 9. etage, var suverænt lækkert og hotellet som helhed var nu heller ikke helt værst – vi havde all inclusive og buffeten var sådan set okay. Den kunne have været bedre, men jeg er også heeelt sikker på at den sagtens kunne have været værre 😉

 

Til sidst vil jeg blot fortælle at jeg i går modtog brev fra sygehuset. Ikke et af de hersens farlige nogen med svar på prøver eller lign. – nej, det var skam en plan over start på uddannelsen til lægesekretær, som jeg jo starter på her den 1. september 😀 .. Og fra den 14. september er jeg at finde som elev på børneafdelingen på Aalborg Sygehus Nord, og det kunne simpelthen ikke have været bedre! Nu har jeg jo selv pga. diabetes (type 1, konstateret som 5-årig) været indlagt på selv samme børneafdeling, så det skal nok blive godt med et gensyn – jeg glæder mig i hvert fald :D!

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *