Nye tasker, ferie og glæde over uddannelsessted! :D

Så er det igen blevet tid til lidt nyt herfra 🙂

Siden sidst har jeg fået færdiggjort 2 tasker. Den ene er af guld kaffeposer (BKI) og den anden er af blandede Haribo slikpapirer.

Den guld er meget nem og ligetil, da den ligner de fleste andre tasker jeg har lavet – se den her:

 

Tasken af Haribo er dog noget meget nyt for mig 🙂 .. Den er lavet på en helt anden måde, og kommer derfor til at se således ud:

Dog er jeg ikke helt tilfreds med påsyningen af lynlåsen :/ .. Kan vel kun sige og håbe, at øvelse gør mester 😉 Uanset hvad synes jeg egentlig at resultatet er blevet meget godt – den har en perfekt størrelse til make-up taske eller måske til brug som penalhus – hvem ved? 🙂

 

I lørdags kom vi hjem fra en uge i Alanya, Tyrkiet – og jeg tør godt sige så meget som at jeg allerede savner varmen og poolen. Det var bare super herligt 😀 .. Der er faktisk ikke ret meget at sige om ferien, andet end at vi nød bare at slappe af ved poolen/i solen samt at gå ind til byen og bruge penge efter aftensmad på hotellet. Værelset, på 9. etage, var suverænt lækkert og hotellet som helhed var nu heller ikke helt værst – vi havde all inclusive og buffeten var sådan set okay. Den kunne have været bedre, men jeg er også heeelt sikker på at den sagtens kunne have været værre 😉

 

Til sidst vil jeg blot fortælle at jeg i går modtog brev fra sygehuset. Ikke et af de hersens farlige nogen med svar på prøver eller lign. – nej, det var skam en plan over start på uddannelsen til lægesekretær, som jeg jo starter på her den 1. september 😀 .. Og fra den 14. september er jeg at finde som elev på børneafdelingen på Aalborg Sygehus Nord, og det kunne simpelthen ikke have været bedre! Nu har jeg jo selv pga. diabetes (type 1, konstateret som 5-årig) været indlagt på selv samme børneafdeling, så det skal nok blive godt med et gensyn – jeg glæder mig i hvert fald :D!

 

 

.. så er der endeligt lidt nyt igen :)

Jamen hej – det er vist ved at være lidt tid siden, at jeg sidst har tilbragt et par minutter på at få opdateret et par småting her 😉 .. Men det er altså nu – har haft lidt travlt med at få overstået mine eksamener og alt sådan noget.. Men.. HHX-fagpakken er nu et overstået kapitel med 2*10 + 2*12 i rygsækken 🙂 Så gælder det indtagelsen af Aalborg Sygehus til september! Jeg har endnu ikke fået besked om hvilken/hvilke afdeling(/er) jeg skal være på i min læretid, men hende der står for os 20 elever har udtalt, at hun håber at have dette klargjort inden den 1/9 😉 Jeg har modtaget kontrakten og fået denne underskrevet og tilbagesendt – så nu er det altså helt fast, heldigvis 😀

 

Desuden har jeg fået sat godt gang i projekt “jeg-skal-vise-jer-at-man-godt-kan-uden-operation” med et tab på 5kg på en måned – stadig på vej i den rigtige retning, så det er super skønt 😀

 

Og nu vi er ved projekter – så har jeg også for et par uger siden fået færdiggjort min taske med flad bund.. Fik endda også sat en hank på denne 🙂 .. Indtil videre har jeg kun lige dette billede, men ja – det var så hvad det blev til:

 

Seneste nyt er at jeg så småt har fået startet på min første taske af kaffeposer, som min kaffeelskende familie har samlet sammen til mig – så må vi se hvor stor/hvilken model denne bliver 😉

Yaaaaaay! :D

.. så fik jeg endelig svar efter en næsten uudholdelig weekend – jeg skal være blandt Aalborg Sygehus’ 13 lægesekretærelever, som starter den 1. september 2011, og det er bare så fedt! 😀 .. kan næsten ikke få hænderne ned :b Glæder mig helt sindsygt til at komme i gang med at arbejde :)!

Taske med flad bund

Ja, i går fik jeg startet op på min første taske med flad bund – og er ikke kommet så langt endnu 🙂 .. Men kan røbe, at den bliver lavet af forskellige magasiner og reklamer 😀 .. Billeder følger senere..

Desuden har jeg fået lavet en lille møntpung af forskellige KIMS chipsposer – endnu en grund til at holde flere fester, så der bliver spist en masse chips og dermed efterladt poser til miiiiig 😀 .. Billeder af denne vil også snart være at finde i galleriet 🙂