Så er julen nær overstået – men også kun næsten :)

Vi er næsten lige kommet hjem fra julefrokost i Nørhalne i dag ved fam. Larsen. Jeg holdt juleaften i Nørhalne, hvor Dennis så stødte til senere på aften, da de var færdige i Kærby. Vi fik lov at overnatte hos mine forældre, så vi ikke skulle køre til Aalborg sent om aftenen for så at skulle tilbage til kl. 11 i dag, så det var skønt 🙂

I dag var det julefrokost den stod på med nærmeste familie bestående af mine 2 brødre og deres koner og børn. Vi starter ud med “sødt i panden”, som er en tradition for os – mhm, det er godt! Jeg springer dog over både sigtebrød og sirup – bare jeg kan få mig en rugbrød og noget kød, så kører det! 😀 Og så har vi ellers bare spist og proppet os med slik og sodavand resten af dagen.

Nu er vi så kommet tilbage til lejligheden og har fået pakket lidt af vores fine pakker ud. Vi har simpelthen været så heldige, at vi har fået stort set alt, der stod på vores ønskeliste, så hvad mere kunne man dog ønske sig? 🙂

Et stort tak skal lyde til alle de dejlige familiemedlemmer, som vi hidtil har haft fornøjelsen at dele vores juledage med! I morgen skal vi ned til fam. Nielsen i Kærby og julehygge med dem, hvilket vi glæder os meget til 😀

Så er det også ved at være slut med julearrangementerne – næst gælder det nytårsaften, som efter et års pause igen skal holdes her på Borgmesteren, hvilket vi glæder os meget til. Jeg står for madlavningen til 10 pers., som kommer til at bestå af: Tortillasruller med hhv. laks, roastbeef og chorizo, oksekød med hasselbackkartofler og en god såvs 🙂 samt til dessert nøddekurve med forskellig is og citrusmarinerede jordbær – mhm, det bliver altså mums!!

Til slut vil jeg lige liste de gaver, som vi fik åbnet i aftes:
Dennis fik: 2 TB hdd, gavekort til Aalborg Storcenter på 100,-, Kingston 16 GB RAM, 32 GB USB-stik og massagesæde.
Jeg fik: Anatomisk Billedordbog, gavekort til Aalborg Storcenter på 500,-, Menneskekroppen, Medicinsk Fagsprog I, 2 par løbestrømper, 2 billetter til Alphabeat-koncert (+ en skruetrækker!) og 2 stk. Revol Froisses 18 cl kaffekopper
Fælles fik vi: Philips Airfryer, krukke til udendørsplanter og gavekort til Plantorama på 150,- samt 2 stk. Brabantia vasketøjskurve

Simpelthen intet mindre end vidunderlige gaver – endnu en gang tuuuusind tak! 😀
– over and out/Tina

Nye tasker!!!

Så er der igen lidt nyt her på siden! Jeg er, med hjælp fra kolleger og familie, begyndt at samle på dåsedimser aka pulltabs.. Sammen med lidt garn, en lynlås og noget stof til foer giver det følgende resultat:

Den sorte er lavet til min kærestes lillesøster og har lige plads til et kort og diverse. Foer med pingviner (hvilket, jeg bare er heeeelt vild med :D) Den lyserøde er lavet for en kollega, som hendes datter muligvis vil synes godt om 🙂

Priserne er som følger:

Lille (som den lyserøde) 75,-

Mellem (som den sorte) 100,-

og så har jeg lavet en stor lilla, som jeg selv bruger, men den har jeg ikke lige noget billede af – prisen på en sådan vil være 150,-

Skulle du være interesseret i en af disse, så send mig gerne en mail på: tinawinky@gmail.com

Endelig weekend :D

.. ja, som overskriften så pænt hentyder til, så er der endelig blevet weekend i det lille hjem.. I hvert fald for mig 🙂 .. gemalen er stadig i Silvan og får først fri 19.10.. Jeg selv fik allerede weekend kl. 10, da vores lærer var faldet på sin løbetur i går, og derfor var hjemme i dag.. Nå 🙂 .. Ja, lærer.. Det er jo fordi jeg langt om længe er startet i skole igen – dvs. HHX fagpakke på Handelsskolen i Turøgade – det er nu møj lækkert 🙂 Lidt tørt og hårdt med al den læsning om erhvervsret og virksomhedsøkonomi, men det er nu fint nok – vi skal vel lære det på en måde.. Ser dog stadig frem til at være færdig om cirka 17 uger.. Har lidt overvejet at søge ned til et par læger i Vejgaard, som søger lægesekretærelev – bare øv, at det er med start allerede i marts eller april, for der er jeg jo ikke klaaaar.. Nå, men sygehuset søger også – til start den 1. september, såeh.. Det er klart en mulighed, hvis ikke jeg evt. finder et reklamebureau, som kan bruge mig først – ser lige tiden lidt an 🙂

MEN! .. som sagt, det er weekend, og jeg har fået godt gang i nogle projekter, som lidt har haltet bagefter og bare hobet sig op.. Har gang i udskrivning af 500 folder + 50 siders visitkort + 50 siders gavekort for Judith (www.123hjemmeside.dk/fysiurgisk), som I kan se her:

Og imens jeg har ventet på printeren, som ikke er af verdens hurtigste, har jeg fået flettet tasken, til Louise fra min nye klasse, færdig 🙂 .. seeee, er den ikke fiiin?

Julen 2010

Så sidder vi her, 2. juledag og jeg er næsten lige kommet hjem fra arbejde 🙂 .. Det er tid til at komme lidt på plads i det lille hjem igen og gøre status over gaver osv.

Julen har vi tilbragt hos hver vores familier juleaften (Dennis kom dog til Nørhalne sent aften), og i Nørhalne 1. juledag, hvor vi desværre måtte køre allerede kl. 16.30 pga. arbejde.

I aften skal vi hjem til Dennis’ morfar Knud og spise og hygge 🙂

Så i morgen går det løs – jeg har tænkt mig at bevæge mig ud i folkemængden og bytte en enkelt gave samt få styr på en bette ting til mine forældre, som har bryllupsdag på onsdag. Godt jeg har god tid! 🙂

Her er lidt billeder fra dagene:

Gaver – juleaften 2010:

Tina:

  • Bosch røremaskine MUM46R1
  • Målesæt, kagepynter og udstiksforme fra Tupperware
  • Minutur fra OBH Nordica
  • Rensemælk og tonic fra Loréal
  • Fingercreme fra Cosborg
  • Sort cardigan fra Hummel
  • Guldring med blomst fra Chanti
  • Gavekort til Hunkemöller
  • Gavekort til Change
  • Gavekort til Matas

Dennis:

  • Kamerastativ (Velbon Ultra Lexi L)
  • Objektiv og polfilter (Tamron 55-200 mm)
  • 4 par Bjørn Borg boxers
  • Humör strømper
  • 1 par Superdry boxers
  • 1 par Björkvin boxers

Så kom de nye møbler på plads :)

Ja, vi fik jo skiftet vores sovesofa ud, med en 3+2 sofagruppe som vi fik af Tinas storebror+kone (Jan og Lene) – indtil videre er vi rigtig glade for det, det kræver dog nok lidt tilvending 🙂

Her er et lille billede af hvordan det nu ser ud 🙂

Så blev weekenden overstået..

Ja, det har været en lang weekend.. Vi har gennem den sidste måned fået tiden til at gå med arbejde og projekt Geeks Gone Wild (www.ggw.dk) – Det var jo også en fed weekend, selvom trætheden skabte nogle til tider sure miner. Men alt i alt var det jo super fedt, og det holder mig nok ikke fra at gøre det igen næste år..

Jeg startede mandag ude på Aalborg Handelsskole under deres åbent læringscenter. For at være ærlig var jeg ikke meget for idéen, jeg ville helst bare være nede i Silvan. Sådan kunne det jo desværre ikke være, men jeg mødte op kl. 08.00 som det var aftalt, men først kl 9.30 havde en lærer tid til at give mig login til computeren og bøger.. LANG DAG! – heldigvis er det så nemt, at vi bare kan flexe og lave arbejdet hjemmefra, hvilket er utroligt rart når der er lidt for meget ballade i det lokale man sidder i. Der er meget læsning når man skal gå fra F til C niveau på godt 3 uger.. det kniber lidt med at få det hele til at hænge fast!

Jeg tog lidt tidligere hjem i dag, da en mente han skulle hører den samme sang 28 gange, så jeg fik nok, tog hjem og fik læsero!

I morgen står den igen på læsning, men jeg er også snart færdig med niveau F, selvom opgaverne er meget lange og tunge!

Hyggelig aften med Tinas forældre

Ja, vi har længe haft planer om at tage en rigtig hyggelig aften, hvor der laves god mad og det hele. Endelig har vi fundet en dato, hvor det passede begge hold. Tina har stresset rundt i køkkenet mens jeg nok mest har taget en dovner, undskyld skat :P.

Vi skal i aften have Kartoffel-porre suppe med flutes til forret, Roastbeef og bagte kartofler med bacon-fyld..

Vi håber at det bliver en rigtig hyggelig aften, inden en weekend med fuld knald på til Geeks Gone Wild (www.ggw.dk)

Lidt billeder af maden følger 😀